Hvad er square dance





Modern Square Dance

Square Dance er amerikansk folkedans, der danses under ledelse af en caller (danseleder).
Dansen er en blanding af mange europæiske folkedanse opstået mellem nybyggerne i Amerikas kolonisering.

Mange calls (indlærte figurer) vil kunne genkendes af danske folkedansere.
Musikken er rytmisk og iørefaldende, ofte med country- og westernpræg, men også jazz og pop bliver brugt.


Square Dance adskiller sig væsentligt fra andre danse ved, at den ikke kan læres udenad, men er baseret på calls, der af calleren, under dansen, sammensættes til en helhed.

Danserne ved således ikke på forhånd, hvordan dansen udvikler sig.
Hvor Traditionel Square Dance omfatter danse i squares (kvadriller), round dances (store kredse) og contras (rækkedanse), danses Modern Square Dance hovedsagelig i squares.
Modern Square Dance er, udover at være USA's officielle folkedans, også international, idet den danses ens overalt i verden af ca. 6 mill. dansere.
Modern Square Dance opdeler dansen i flere programmer, der efter antal indlærte calls kaldes: MAINSTREAM, PLUS, ADVANCED og CHALLENGE. Danserne kan således deltage i det program, der svarer til de indlærte calls.
Et call kan bestå af fra 2 til 32 trin, eller endnu flere, og kan af calleren sammensættes til uendeligt mange variationer. Modern Square Dance ændrer sig hele tiden, idet der til stadighed tilføjes nye calls, mens andre udgår.


Dansemusikken er munter med en smittende rytme.
Square Dance er ingen konkurrencedans, idet der ikke findes mesterskaber i dansen.

Tværtimod drejer det sig om samarbejde med 8 dansere, for at få sammenhæng i dansen. Der kræves koncentration og sans for helheden.
Tøjet der anvendes, er festligt og tillempet amerikansk western mode.
Callerens sprog er engelsk, så lidt skole engelsk er godt, men ikke nødvendigt. Mange børn og voksne helt uden engelskkundskaber klarer sig glimrende.
Modern Square Dance er en udfordring, der giver god kondition til både hoved og krop. Men alligevel ikke mere end alle kan være med.



Danske klubber

Modern Square Dance er danset i Danmark igennem mange år. Men først omkring 1987/88 kom der for alvor system i tingene.

I dag dækker Square Dance klubber en stor del af Danmark (se under klubber) og repræsenterer omkring tre tusinde der danser Modern Square Dance.
Nogle af klubberne har specialiseret sig i bestemte programmer og optager måske ikke nybegyndere. Spørg den enkelte klub.
De danske klubber starter deres undervisning fra sidst i august/først i september og afslutter omkring maj, hvor danserne har gennemgået samtlige calls for et program.
De fleste klubber tilbyder nye dansere gratis undervisning et antal gange så man uden udgift kan prøve om det nu er noget. Danserne vil her allerede efter 2 prøve aftener kunne se sammenhænget i dansen.


Prisen for at deltage svinger fra klub til klub, men er alligevel særdeles lav sammenlignet med andre sportslige arrangementer.

Grunden hertil er selvfølgelig at der kun skal økonomi til at dække eventuel lokale leje samt instruktør. Her er ikke tale om nogen form for levevej for nogen.
Klubberne afholder hver især fællesdanse fordelt på varighed fra 3 timer op til weekend arrangementer fra fredag aften til søndag eftermiddag. Prisen for at deltage heri er selvfølgelig meget varierende afhængig af om der er tale om en 3 timers dans med klubbens egen caller eller der er tale om en weekend med udenlandske callere.
Søger du en fritidsinteresse som hele familien kan være med i og som hele familien har råd til at deltage i er Modern Square Dance lige sagen.


Square Dance er venskab sat til musik.
Squaredansens rødder

Find din klub


2635         Ishøj         Sydkystens Square Dancers         Link
2680         Solrød         Ocean City Square Dancers         Link
3200         Helsinge         Trade By Square Dancers         Link
3400         Hillerød         Hillerød Square Dancers         Link
3480         Fredensborg         Fredensborg Square Dance Club         Link
3700         Vestermarie         Bornholm Square Dance Klub         Link
4000         Roskilde         Roskilde Square & Linedance Club         Link
4180         Sorø         Granny's Square Dancers         Link
4270         Høng         Slagelse-Zealand Square Dancers         Link
4652         Stevns         Funny Squares         Link
4690         Haslev         Sydsjællands Square Dance Club         Link
4700         Næstved         Næstved Square Dancers         Link
4760         Vordingborg         Vordingborg Square Dance Club         Link
5000         Odense         Fyn Square Dance Club         Link
5230         Odense M.         Fynske Round & Square Dancers         Link
6000         Kolding         Sydjysk Square Dance Kolding         Link
7100         Vejle         Bredballe Dancers         Link
7430         Ikast         Hedens Squaredansere         Link
7500         Holstebro         Big River Squaredance Club         Link
7850         Stoholm         Stoholm Square Dance Club         Link
8370         Hadsten         Hadsten Square Dance Club         Link
8382         Hinnerup         Østjysk Square Dance Club         Link
8382         Hinnerup         Penguins Denmark         Link
8444         Rosmos         Djurs Square Dance Club         Link
8464         Galten         Østjysk Square Dance Club         Link
8600         Silkeborg         Silkeborg Modern Square Dance         Link
8653         Salten         Salten Square Dancers         Link
8700         Horsens         Join Hands Horsens         Link
8883         Gjern         Østjysk Square Dance Club         Link
9000         Ålborg         The Diamond         Link
9300         Sæby         Nordjysk Convention         Link
9400         Nørresundby         Nørresundby Square Dance Club         Link
9400         Nørresundby         Løvvangens Squaredansere         Link
9620         Ålestrup         Rold Skov Square Dancers         Link
9700         Brønderslev         Brønderslev Square Dance Forening         Link
9900         Frederikshavn         Frederikshavn Square Dance Club         Link
9982         Aalbæk         Square Dance på Toppen         Link